Ny Amada kantpresse

26.02.2018
Ny Amada kantpresse

For at optimere produktionen i BEVOLA har man valgt at investere i en ny kantpresse. Der er tale om en HG 2204 ATC fra japanske Amada og maskinen er den første af denne type i Danmark.

Maskinen er valgt på grund af dens fleksibilitet, præcision og ekstremt hurtige opstillingstid. Den offline programmering og automatiske værktøjsskifter sparer tid, da dette foregår på en ekstern computer og dermed ikke optager kantpressen, som dermed kan arbejde samtidig med at næste opgave forberedes. Kunderne vil opleve at leveringstiden på især på ordrer med et lille stykantal reduceres, men også på større ordrer vil der hentes tid og dermed besparelser.

Kantpressen har et tryk på 220 ton og kan bukke emner i helt op til 4 meters bredde, hvilket er en forøgelse i forhold til forgængeren som kun kunne bukke emner i 3 meters bredde.

Maskinen skal bidrage til produktionen af værktøjskasser, tanke, ladkanter, lygtebjælker m.m.

 

« Tilbage til nyhedsoversigten