facebook no-scripts
Transportmessen 2021
13-09-2021 #BEVOLA #MESSE

TRANSPORT 2021

Efter flere nedlukninger af samfundet, restriktioner og udskydelse eller aflysninger af arrangementer sker endelig det vi har ventet på længe.


Det føles som evigheder siden sidst vi var samlet i Herning, men nu er der ikke længe til, de åbner dørerne endnu engang til Danmarks største transportmesse.


Vi er naturligvis at finde på messen, og vi har været så heldige at have den samme plads som i 2019, nemlig Hal L stand 9060. Sidste gang havde vi taget nogle af vores gode samarbejdspartnere med, Parker og Rockinger. I år gør vi kunsten efter, dog med en ny mand i klassen. Vi har fornøjelsen af at have Parker og DOMETIC med på standen.


DOMETIC er vores nye samarbejdspartner, som vi er mega stolte over. Du kan få alt fra kølebokse og klimaanlæg til kamerasystemer til lastbiler og busser. I år har vi endda også en præmie på højkant, som man kan vinde ved at deltage i vores konkurrence på Facebook. Præmien er en køleboks på 34L.


Vi har glædet os som børn til juleaften. Vi fik allerede en lille smagsprøve på Transport Øst, der løb af stablen i sidste weekend. Det var fantastisk at kunne mærke stemningen igen både hos udstillerne og de besøgende. At kunne få lov at tale sammen igen og ikke mindst vise de mange ting, vi har at tilbyde. Så det bliver spændende endelig at kunne være med til en så stor begivenhed med op til 30.000 besøgende over tre dage.


Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt. Husk, når du går ind på transportmessen.dk for at finde billetter, kan du benytte dig af vores kode "BEVOLA 2021" og så får du gratis adgang til messen.


HUSK, selvom mange af os er på messen for at tage imod jer, så har vi stadig telefonerne og mailen åben. Du skal dog nok vente lidt ekstra svartid - så ha' tålmodig og vi vender tilbage så hurtigt som muligt!