
LAD LYSET VISE DIG VEJ – GØR VEJEN SIKKER OG SYNLIG MED DE RETTE LYGTER
Det kan være lidt svært at finde ud af hvad man skal vælge, når der er så mange modeller at vælge imellem. Andre gange ved man lige præcis hvad man har brug for. Uanset hvad så er korrekt belysning en afgørende faktor for trafiksikkerheden, det er med til at sikre synlighed, minimere risici og overholde lovgivningen. BEVOLA har et bredt udbud af lygter på lager til hurtig levering.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores lygteprogram, så det er tilpasset markedets behov og ønsker, samt er i høj kvalitet og lækkert design. Med det brede udvalg af lygter kan det også være svært at finde ud af hvilken type lygte der matcher dit behov bedst. Vi er derfor opmærksomme på og gode til at vurdere alle faktorer, for at kunne hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning, og samtidig er der en masse andre faktorer, som man skal være opmærksom på samt overveje.
Vores kundeservice og sælgere står klar til at guide dig, hvis du stadig er i tvivl.
ARBEJDSLYGTER OG FJERNLYGTER
Både arbejdslygter og fjernlygter er afgørende for at forbedre synligheden og sikkerheden. Arbejdslygterne er designet til at give et intensivt og bredt lysfelt, hvilket er med til at give chaufførerne det ekstra lys, der er brug for til at udføre arbejdet både sikkert og effektivt.
I vores arbejdslygteprogram finder du mange forskellige typer lygter. Nogle af dem kan du købe parvis, alt afhængig af behovet. Der er et par ting du skal være opmærksom på når du vælger lygten, f.eks. om lyset skal spredes eller være mere koncentreret. Nogle gange kan det bedre betale sig at købe flere mindre lygter i stedet for én stor, for på den måde giver det bedre lysdækning og en mere behagelig oplevelse. Derudover skal du overveje, om du ønsker, lygterne skal være synlige eller mere i det skjulte, samt hvilket stik de skal have – skal det være med Deutsch stik eller open end.
I vores fjernlygteprogram finder du det hele – vi har både de korte, smalle, lange, runde og firkantede lygter. Fjernlygterne er med til at give det ekstra lys på vejen under f.eks. natkørsel og er uvurderlige når det kommer til at forbedre sigtbarheden på de lange strækninger.
ANDRE TYPER LYGTER
Udover arbejdslygter og fjernlygter, så har vi blandt andet også markerings-, positions-, bag-, bak- og tågelygter, samt advarselslys og loftslamper. Vi har altså med andre ord lygter til et hvert behov.
Markeringslygter er vigtige i forhold til at signalere lastbilens bredde og længde. De er normalt placeret på siden af lastbilen og er med til at advare trafikanterne om køretøjets dimensioner, hvilket er især vigtigt ved overhaling og kørsel i tæt trafik. De er altså med andre ord vigtige i forhold til at forhindre potentielle ulykker og undgå eventuelle farlige situationer.
Andre lygter såsom tåge-, bak-, advarsels- og blitzlygter er alle meget vigtige uanset køretøjet og kørslen. De er nødvendige i forhold til sikkerheden både for chaufførerne selv og for de andre trafikanter. Tågelygter er specielt designet i forhold til kørsel i tåget og usigtbart vejrforhold. De udsender et bredt, lavt placeret lys, der er med til at give chaufførerne bedre mulighed for at reagere på eventuelle forhindringer på vejen.
Advarsels- og blitzlygter bruges især når der arbejdes i trafikken, eller ved bredlast. Det blinkende lys advarer de andre trafikanter om farlige forhold på vejen.
SIKKERHED OG YDEEVNE
De fleste af vores lygter er e-mærke certificeret, hvilket garanterer, at lygterne opfylder de europæiske standarder indenfor kvalitet og sikkerhed. Du bør derfor, hvis du kører i EU, prioritere lygter med E-mærkning for at sikre, at de er lovlige og opfylder de nødvendige standarder.
Vores fjernlygter opfylder f.eks. de godkendelser som loven foreskriver, såsom ECE-R112 og EMC:ECE-R10 godkendelser. Dette betyder, at lygten ikke udsender elektromagnetisk støj, der kan forstyrre andre elektroniske apparater såsom telefoner, radio og tachograf.
IP-beskyttelse er også vigtig, da det indikerer, hvor godt lygterne er beskyttet mod indtrængning af vand og støv. Jo højere en IP-tæthed der er, jo mere beskyttet er lygterne.
En anden vigtig faktor er lumen. Lumen giver udtryk for lysstyrken og intensiteten af lygterne. Når der skal vælges lygter, bør du overveje den nødvendige lumenstyrke for at opfylde dine specifikke behov. F.eks. kræver det kraftigere arbejdslygter når man kører i offroad-områderne eller på byggepladserne, mens kørsel på motorvejen kan du have mere brug for fjernlygter til bedre sigtbarhed over lange afstande.
Det kan være svært at finde de rigtige lygter, da der er mange faktorer der spiller ind. Ved at vælge en opgradering af de rigtige typer af lygter og sørge for, at de opfylder lovgivningsmæssige krav, er du med til at skabe en mere sikker køreoplevelse for både chaufførerne og de andre trafikanter. Så investere i pålidelige kvalitetslygter, der passer til dine specifikke behov samt hjælper med at opgradere sikkerheden på vejene.
Er du i tvivl om hvilken lygte der passer bedst til dit behov, så tag endelig fat i vores kundeservice. De står klar til at hjælpe dig med at finde frem til den rigtige løsning.
KONTAKT kundeservice på 5766 0000 eller salg@bevola.dk for mere information.