
TAK FOR ÅRET DER SNART ER GÅET
Julen nærmer sig med hastige skridt og snart går vi ind i et nyt år. Men inden da, vil vi gerne lige sige tak for i år. Det er et år, der har budt på mange gode ting, trods uro på markedet og i verden. Vi har blandt været på messer, både de velkendte som IAA og ELMIA, men også en gammel bekendt Agromek. Vi har ikke været på Agromek i flere år, men nu synes vi, tiden var inde igen. Alle messerne har været godt besøgt, også selvom de stadig har været lidt mærket af Covid-19-tiden og uroen der er i øjeblikket.
Vi har også været ude at besøge kunder, både nuværende og nye, rundt i landet, og det har været fantastisk at hilse på alle. Og så har vi ikke mindst rejst på tværs af landegrænserne, for at besøge vores kolleger i Sverige og Norge.
2022 har været hård, men god. Selvom vi i år har mærket til krigen og krisen i Europa ved bl.a. leverings-forsinkelser, så har vi alligevel formået at holde hovedet højt og arbejdet med fuld kraft fremad!
Vi glæder os til 2023, hvor den står på store produktionsordre til mange af vores kunder. Så står der Transportmesse i kalenderen til foråret, hvor vi naturligvis er til stede. Derudover er der mange andre gode projekter i vente for os.
Inden vi siger helt farvel til 2022, så har vi lige julen og juledagene. Fredag den 23. december går BEVOLA Salg på juleferie fra kl. 12.00. Imellem jul og nytår har vi åbent, dog i begrænset åbningstider. Fra den 27.-29. december har vi åbent kl. 08.00 – 15.00 og fredag den 30. december har vi åbent kl. 08.00 – 12.00.
Vi i BEVOLA vil gerne ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår!
Vi ses i 2023.