facebook no-scripts
Kvalitet der holder - koblingsmateriel og støtteben fra BEVOLA

KVALITET DER HOLDER – KOBLINGSMATERIEL OG STØTTEBEN FRA BEVOLA

Når det drejer sig om udstyr til lastbilen, er det vigtigt, at det hele spiller og er i orden. Det er derfor vi hele tiden arbejder på at have det bredeste udvalg af pålidelige og robuste løsninger, der er udviklet og designet til at klare hverdagens tunge opgaver. Du behøver derfor kun at lede ét sted, når du skal finde det du behøver for at sikre nem og stabil transport.

Inden for koblingsmateriel og støtteben har vi bredt sortiment af produkter fra velkendte mærker som JOST, VBG og Rockinger. Vi lagerfører alt fra trækstænger, skamler og koblinger til komplette systemer. Og selvfølgelig har vi også støtteben, beslag og tilbehør.

Vores kompetente og dygtige salgsteam står klar til at rådgive og hjælpe dig med at finde frem til den rette løsning til netop dit behov.

KVALITETSPRODUKTER FRA JOST
Som forhandler af JOST tilbyder vi et bredt og varieret udvalg af JOST produkter, der er tilpasset markedets behov. Disse produkter er af høj kvalitet og tilgængelig i hele verden.

Vi tilbyder blandt andet skamler, Kingpins, kugledrejekranse og støtteben. Skamlerne fås med og uden understel, fås i forskellige størrelser og er e-coatet. Vi har modellerne JSK 36 DV med langt håndtag og JSK 37 C med kort håndtag, begge er certificeret i henhold til ISO/TS 16949. Derudover har vi modellerne JSK PRO og JSK SL, der gør det muligt at justere vogntogslængden.

Kugledrejekransene har vi i modellerne KLK HE/SO og KLK DR, som begge er e-coatet for optimal beskyttelse mod rust. De findes i forskellige mål og har du ønsker til speciallavet hulmønster er det muligt ved forespørgsel.

De støtteben, du finder hos os, er af den bedste kvalitet på markedet. Modulkonstruktionen tillader mange forskellige monteringsmuligheder. Vi lagerfører modellerne Modul B og Modul CC, der begge er med fuld monteringsplade. De findes i forskellige størrelser, de er lette at montere og udskiftning af fodsystem er også ligetil. De er med langvarig beskyttelse mod miljøpåvirkninger og stenslag. Modul CC købes sætvis, hvor Modul B købes enkeltvis og er kompatibel med L-serie samt OPTIMA-serien.

KOBLINGER & TRÆKSTÆNGER
Vi lagerfører de velkendte Rockinger-koblinger samt -trækstænger fra JOST Group. Anhængertrækkene er designet til at modstå belastningen fra tunge transportopgaver, hvilket øger pålideligheden og sikkerheden under kørslen. De er lavet af stærke materialer og nemme at montere på lastbiler. De følger standardmonteringsprocedurer og leveres med installationsvejledninger, der er med til at gøre processen så enkel som mulig. De er nemme at til- og frakoble, hvilket sparer tid og øger effektiviteten ved lastning og losning. Der findes forskellige typer koblinger fra Rockinger. RO40 og RO50 er primært for landbrugssektoren, hvor RO57, der er manuelt og luftbetjent, er primært for anhænger- og kærrekoblinger.

Vi tilbyder også et bredt udvalg af triangeltrækstænger. Vi har blandt andet:

  • GNZ, der er en fast trækstang til for eksempel 57mm kobling
  • GLZ, der er en justerbar trækstang til for eksempel 57mm kobling, manuel (bolte)
  • GZLV, der er en luftforskydelig trækstang til for eksempel 57mm kobling, pneumatisk lås

Uanset om du har brug for koblinger, trækstænger, triangler, skamler, støtteben, kugledrejekranse eller Kingpins har vi løsningen til dig.

Det er ikke altid nemt at finde den løsning der passer bedst til ens behov, da der er mange ting, man skal være opmærksom på. Derfor har vi et hold af erfarne medarbejdere der står klar til at hjælpe og give dig professionel rådgivning. Vi tager hensyn til alle de vigtige faktorer, såsom vægtbegrænsning, køretøjets specifikationer, transportbehov og andre relevante variabler for at sikre, du vælger det rigtige udstyr.

KONTAKT os på 5766 0000 eller salg@bevola.dk for mere information. Vi står klar til at hjælpe dig!