DER ER PATRONER I KØLEBOKSEN
Håndværkere finder ny måde at bruge køleboksen på. Den er nemlig ikke kun velegnet til mad og drikke, men også til lim, fugemasse og andet materiale, som kræver den rette temperatur.
Mange håndværksfirmaer har en køleboks stående i varevognen til arbejdsdagens mad og drikke. Men nu har flere håndværkere opdaget, at køleboksen ikke kun egner sig til opbevaring af proviant, den er også et oplagt opbevaringssted til patroner med lim, fugemasse og andet materiale, som helst skal holde den rette temperatur for at virke optimalt.
– Vi ser lige nu flere tømrerfirmaer, som har valgt at investere i flere kølebokse. Det gør de, fordi de vil sikre sig, at bestemte materialer ikke svigter som følge af opbevaring under forkerte temperaturer, siger Steffan Sveistrup, salgschef, BEVOLA, som forhandler alskens produkter til Lastbilbranchen.
KØLEBOKSEN VARMER
Helt nyt er det dog ikke, at håndværkerne kommer patroner i køleboksen.
– Selvom det hedder en køleboks, så kan den også varme, og her har vi set eksempler på håndværkere, som har brugt køleboksen om vinteren til opbevaring af fugemasse og skum, som ellers risikerede at miste effekten ved kolde temperaturer. Det er selvfølgelig helt oplagt at tænke det videre til om sommeren, hvor vi i de senere år har set højere og højere temperaturer som ikke er godt, hvis man eksempelvis har en fugepistol liggende i bilen, siger Steffan Sveistrup.
UVENTET, MEN IKKE OVERRASKENDE
Køleboksene, som er begyndt at gå deres sejrsgang blandt håndværkerne, er blandt andet elektriske kølebokse – fra serien TCX – fra Dometic, som udmærker sig ved at være kompatible med stort set alle elnet og strømforsyninger. Hos Dometic glæder man sig over den uventede brug af køleboksens funktionsmuligheder. Samtidig er det ikke overraskende.
– Vi ser allerede mange eksempler på, at folk benytter deres køleboks til formål, som den måske ikke oprindelig var tiltænkt. Det kan være som det ekstra køleskab, eller det kan være som opbevaring i forbindelse med storindkøb, siger Carsten Lauridsen, produktspecialist, Dometic. Han tilføjer:
– Alligevel må jeg sige, at jeg ikke havde set den komme, at håndværkerne ville begynde at hælde patroner i køleboksen. Men det er helt oplagt, og nu hvor efteråret er kommet, og vinteren nærmer sig, er der al mulig grund til at forberede sig til koldere tider.
Hos BEVOLA forventer Steffan Sveistrup, at endnu flere håndværkere for fremtiden vil bestille kølebokse til opbevaring af visse materialer.
– Vi kender håndværkerbranchen godt nok til at vide, at når først nogle firmaer har fået øjnene op for, hvad sådan en køleboks kan bruges til, spredes det hurtigt, slutter Steffan Sveistrup.
KONTAKT os på tlf. 5766 0000 eller salg@bevola.dk for mere information. Vi står klar til at hjælpe dig!