facebook no-scripts
Messer i september
20-09-2021 #BEVOLA #MESSE

TAK FOR SIDST!

Covid-19 har været skyld i nedlukninger, restriktioner og aflysninger, så vi har ikke kunnet ses, som vi plejer at gøre på messerne rundt om i Danmark. Men nu lykkedes det!


Transport Øst

Den første weekend i september er der traditionen tro Transport Øst i Greve. Det var dejligt at være ude igen, men man kunne også godt mærke vi alle, både udstillere og gæster, lige skulle i gang igen. Uanset hvad, så var det en fantastisk start på messe-arrangementer. Godt besøgt og vi fik hilst på mange, snakket med nogle af vores nuværende kunder og ikke mindst kommende kunder. Det er jo en god måde at møde de mange lokale chauffører, vognmænd og opbyggere på.


Transport Øst er en årlig begivenhed, hvor vi i BEVOLA har deltaget. Den blev dog aflyst sidste år (i 2020), pga. Covid-19 situationen. Så det er 2 år siden sidst vi stod på messen i Greve, og faktisk var det den sidste messe vi deltog i inden Covid-19 tog over.

Transport Øst 2021


Transport Øst 2021

Transport 2021

Skandinaviens største transportmesse skulle have være afholdt i foråret i 2021, men på grund af situationen med Covid-19, valgte man at udskyde den til september. Så i sidste uge var BEVOLA i Herning til Transport 2021. Der var op imod 23.600 besøgende på de tre dage.


Fantastisk stemning hos både udstillere og de besøgende. Det var som om, at alle havde set ekstra meget frem til disse tre dage i Herning. Alle var tændte, glade og på, og ikke mindst nysgerrige. Vi fik hilst på en masse af vores nuværende kunder og leverandører, og så fik vi også snakket med mange nye kommende kunder af BEVOLA.


Vi fik vist mange af vores produkter frem, både de handelsvarer såsom hydrualikprodukter fra Parker og lygtesortiment fra NORDLYS, samt egenproducerede varer såsom vores BevoBox™ værktøjskasser og sidefjæl. Derudover så havde vi også fået vores nye samarbejdspartner med på standen, DOMETIC, som havde taget et bredt udvalg af produkter med, som man kan købe igennem BEVOLA. Der var bakkameraer, kølebokse og klimaanlæg, samt andre huslige produkter.

Transport 2021


Transport 2021
Transport 2021

Vi havde op til messen lagt en konkurrence ud på vores Facebookside, som man kunne deltage i, ved at svare på et spørgmsål. Vinderen er blevet trukket, og det blev: Claus Hjulmand.


Vi glæder os allerede til næste gang, i 2023, når Transportmessen i Herning løber af stablen endnu engang!