VÆR KLAR TIL VINTEREN
Det bliver køligere og vinteren er lige om hjørnet. Er I og jeres lastbiler klar til vinteren?
Sikkerheden er altafgørende! Derfor gør vi i BEVOLA meget ud af at have produkter, som er med til at øge sikkerheden for, at chaufførerne føler sig sikre i trafikken. Det er vigtigt, at udstyret er i orden.
Hos BEVOLA kan du få alt fra lys og lastsikringsudstyr til sandstrøer og snekæder. Vi har en del snekæder fra Lilleseth Kjetting på lager. De er meget lette at montere på dækkene. Derudover har vi RotoGrip automatkæder og vores egenproduceret BevoGrip™ sandstrøer.
SNEKÆDER
Snekæderne fra Lilleseth Kjetting kommer i forskellige varianter med eller uden pigge. Kæderne er kraftige og slidstærke. De er produceret i højlegeret stål, og har en perfekt pasform, der giver en skånsom og nem montering.
Vi har også en mere permanent monteret og automatiseret version af en snekæde, nemlig RotoGrip. RotoGrip automatkæde aktiveres nemt under kørsel via en knap i førerhuset, hvorefter kæden spredes som et tæppe under hjulet. Den er økonomisk, da den øger driftseffektiviteten. Den er god til opbremsning på is og glatte veje, og så virker den også ved lav hastighed.
BEVOGRIP™ SANDSTRØER
BevoGrip™ kommer i flere størrelser – 200, 300 og 330 mm samt med højre eller venstrehængslet låge. Den store model kan rumme helt op til 95 liter grus, og den lille model op til 45 liter.
Sandstrøeren har indbygget en automatisk stop-funktion og et specielt udviklet rustfrit varmeelement, der er monteret i sandet nær udgangsakslen. Hermed får du en perfekt og effektiv udnyttelse af produktet. Elektronikken kan selv mærke, hvis belastningen bliver for stor.
KONTAKT vores kundeservice på tlf. 5766 0000 eller salg@bevola.dk. De står klar til at hjælpe dig med at finde den bedste løsning til netop dit behov.